Æggi


Aeggi1

foto af Monica Bach

Størrelser
Lille (mellem) stor

Mål
Omkreds: 29 (37) 49 cm
Højde, krop: ca. 15 (18) 24 cm

Lille
Strikkefasthed: 30 m og 40 p = 10 x 10 cm
Garn: Arwetta Classic fra Filcolana (80% merinould, 20% nylon; 210 m pr. 50 g)

Mellem
Strikkefasthed: 24 m og 34 p = 10 x 10 cm
Garn: Cinnia fra Filcolana (100% uld; 150 m pr. 50 g)

Stor
Strikkefasthed: 18 m og 27 p = 10 x 10 cm
Garn: Peruvian Highland Wool fra Filcolana (100% uld; 100 m pr. 50 g)

Aeggi_fv

Farvenumre og garner (klik for at forstørre)

Til alle størrelser
En rest sort og en rest pink eller rødt garn i cirka samme tykkelse som resten af Æggi
Fiberfyld

Værktøj
Et sæt 2,5 (3,5) 4,5 mm strømpepinde + markør + stramajnål + hjælpegarn

Siden jeg allerførst fik ideen til at lave Strik til BANDITTER, vidste jeg, at jeg ville have en eller anden form for strikket tøjdyr med. Der findes ikke noget mere nuttet og hyggeligt, synes jeg (måske lige bortset fra hæklet Amigurumi). Jeg er bare ikke ret vild med at sidde og strikke smådele, som jeg bagefter nøjsommeligt skal sidde og sy sammen. Derfor var det vigtigt for mig, at designet var meget enkelt at strikke – og helst fuldstændig uden monteringsarbejde.

I over et år tumlede jeg med talrige ideer til forskellige tøjdyr, men ingen af dem var særligt gode. De blev ikke enkle nok – og heller ikke ret nuttet.

Jeg kunne fortælle en lang og helt utrolig strikkenørdet historie om den dag de forskellige elementerne som Æggi består af pludselig smeltede sammen i min hjerne og designet stod klokkeklart for mig. Det vil jeg lade være med, men jeg kan fortælle at jeg var meget begejstret. Jeg greb straks garn og rundpind, mens mine unger så på med stor undring. Et stribet æg med arme og ben? Jamen, hvorfor?

Heldigvis kunne begge mine børn se fidusen så snart jeg havde strikket den første prototype færdig, så de kunne se det stribede vidunder. De insisterede begge på, at jeg straks skulle strikke en Æggi til hver af dem. Bedre kvalitetsstempel findes ikke.

Æggis opskrift er skrevet med ét sæt tal. Størrelsen varierer alt efter hvilken tykkelse garn han bliver strikket i.

– Signe

Se Æggi på Ravelry

 

Aeggi2

foto af Monica Bach • Garn: Arwetta Classic fra Filcolana i fv. 251 + 250